Specialiteter fra det græske køkken

Hvis man er på ferie i Grækenland, så vil man ikke kunne undgå at lægge mærke til de mange spændende retter fra det græske køkken, for græsk mad er lig med fællesskab og mange retter mad. Grækerne nyder simpelthen samværet ved bordet og sidder tit og nipper til forskellige retter, hvor man deles om maden på bordet. Det er normal kutyme, at man stikker sin gaffel ned i fadene med salat, dip og oliven, som er fælles for hele bordet. I det følgende skitseres de mest populære græske retter, således man kan inspireres og glæde sig til disse retter på næste ferietur til Grækenland.

Populære græske retter

De mest udbredte og populære græske retter består ofte af hvidløg, feta, oliven og masser af krydderier. Faktisk er græsk mad det tredje mest populære i hele Europa, da fransk og italiensk mad besætter de to øverste pladser på rangstien. Der er især tale om disse kendte græske retter og gastronomiske specialiteter:

  • Tzatziki.
  • Moussaka.
  • Souvlaki.
  • Stifado.
  • Retsina.
  • Horiatiki.
  • Dolmadakia (dolmades).

Opskrifter på græske retter

I det følgende beskrives komplette men nemme opskrifter på udvalgte populære og velsmagende græske retter.

  • Græsk salat består af skiver af agurk, der er skrællet, tomat, feta-ost, røde løg, kalamata-oliven og naturligvis mere end rigeligt af den allestedsnærværende græske olivenolie. Man tilsætter en smule oregano eller basilikum på toppen.
  • Dolmadakia er oprindeligt en tyrkisk ret bestående af vinblade, der er fyldt med ris, hakkede tomater, snittede løg, knuste hvidløg, fintsnittet mynte, pinjekerner og citronsaft, der sammen med vinbladene giver dem en lidt syrlig smag. Mange gange tilsætter man også lidt hakket kød i retten.
  • Tzatziki er en meget kendt og elsket ret, der relativt nemt kan fremstilles af græsk yogurt blandet med revet, skrællet og afvandet agurk, knuste hvidløg, groft peber og salt og naturligvis græsk olivenolie. Tzatzikien spises normalt sammen med ristet pita-brød.
  • Moussaka er en af de mest kendte græske hovedretter, hvor man i et ovnbagt fad har placeret hakket oksekød, saltede og afvandede auberginer, knust hvidløg, tomatpure, forsvitsede kartofler i skiver, finthakkede løg og en creme på toppen bestående af mælk, ost og æg, der brunes i ovnen. Man kan eventuelt udelade aubergine og erstattes med ris eller kartofler.
  • Souvlaki består af små grillspyd udstyret med små stykker svinekød (eller lamme- og kyllingekød) samt stykker af forskellige grøntsager som peberfrugter, løg og tomat.
  • Stifado er en pragtfuld græsk hovedret, der både er velnærende og velsmagende men ret ukendt i Danmark. Der er tale om en varm gryderet, der længe har stået og simret. Kødet kommer fra enten kanin-, hare-, okse- eller lam, og det hele koges sammen med laurbærblade, kanelstænger, løg, rødvin, hvidløg, tomatpure, rosmarin, vineddike og olivenolie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *