De hemmelige steder på Kos

516850807_03d41d3315_b_Theologos-beach-Greece

Trods en massiv historisk værdi og kulturelle tilbud er Kos blevet til Grækenlands party-paradis, hvor unge mennesker rejser til med en form for Sunny Beach lignende dagsorden. Kos er flotte hvide sandstrande og et vildt natteliv på de populære diskoteker og barer i festgaden, men Kos er i virkeligheden meget mere end de unges festlige samlingspunkt. Den idylliske og smukke ø gemmer nemlig både på en lang historie og nærmest helt hemmelige egne som de unge festaber endnu ikke har overtaget.

Den kontrastfyldte arkitektur

Tag rundt på Kos og oplev den modsættende arkitektur, der bærer præg af henholdsvis et tyrkisk styre under Første Verdenskrig og et italiensk styre, der først blev befriet fra øen i 1947.

Asklepion, der betragtes som en af de mest betydningsfulde oldnordiske ruiner i Grækenland, ligger på en bakketop, hvor cyprestræer gror frit i vildt flor. Her kan du nyde roen og den smukke udsigt på afstand fra byens vilde ungdomsliv.

De hemmelige strande

Besøg de afsides beliggende strande som de andre turister endnu ikke har indtaget. Find den isolerede Theologos strand, hvor du kan nyde det turkisblå vand væk fra turismens hede. Eller tage til Kohilari stranden, hvor der ikke ligger andet end et lille kitesurfing center. Alternativt kan du besøge de varme kilder som formentlig er rarest at bade i om natten, da det jo er varmt vand man bader i. Disse finder du i den nordlige del af Kos, der ligger med udsigt til stranden – en romantisk lille udflugt, der med sikkerhed vil slå gnister.

Madkulturen og de fjerne restauranter

Søg lidt ud fra byens centrum og find nogle af de fjernere restauranter, hvor du får serveret den lækreste græske mad lavet på de lokale råvarer. Du kan også besøge stederne, hvor disse råvarer dyrkes og produceres. Besøg bl.a. olivenplantager, vinmarker og honningfabriker, hvor de lokale med glæde fortæller om deres produkter og hvordan de producerer dem.

Slå et smut forbi den lille hyggelige vinbar Oromedon, der ligger i en taghave med en skøn udsigt, hvor solnedgangen kan nydes med et glas lokalproduceret græsk vin.

Selvom Kos er blevet en temmelig turistet ø findes der stadig ukendte egne som turisterne endnu ikke har opdaget. Så med en eventyrlyst og lidt vilje kan du sagtens nyde en afslappet ferie på Kos på de små hemmelige steder. Se et stort udvalg af rejser til Kos på Spies Rejser.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *