Nyd en besværfri ferie med all inclusive i Grækenland

e831b90b2ffd063ecd0b470de7444e90fe76e6d31eb8164396f2c5_640_travel-to-greece

Lige i øjeblikket kan man få enormt billige rejser til Grækenland grundet deres økonomiske situation – og det gælder selvfølgelig også all inclusive rejser. Det skyldes også, at de fleste vælger rejser til andre destinationer såsom Spanien. Men man kan altså sagtens få sig en dejlig ferie på Grækenland trods landets situation.

Med en all inclusive rejse til Grækenland kan man nyde en besværfri ferie uden at skulle tænke på madlavning, opvask, rengøring og andre dagligdags pligter.

Mulighederne er mange i Grækenland

Der er masser muligheder for at få forskellige oplevelser på de græske øer. Søger man en fredelig ferie i stille og rolige omgivelser kan man vælge et all inclusive hotel på en af de mindre øer. Er man derimod til fest og farver kan man jo vælge sådan noget som Rhodos eller Kos, hvor der er et vildt natteliv og masser af andre turister.

Der er også mulighed for mange forskellige oplevelser som vandreture, vandsportsaktiviteter, bådture, kulturelle seværdigheder osv. Derudover er det græske køkken også en oplevelse værdig, hvorfor man bør besøge en restaurant en eller to gange uden for all inclusive hotellet.

Der er også gode muligheder for shopping på lokale markeder, i små græske butikker eller på større shoppinggader i fx Rhodos.

Påvirker situationen i Grækenland min ferie?

Grækenland er stadig et enormt gæstfrit folkefærd, maden er god og attraktionerne er som de plejer at være. Men det er en rigtig god idé at tage en masse kontanter med, da de helst ikke og nogen steder slet ikke tager imod betaling med dankort. Husk at gem de fleste kontanter i sikkerhedsboksen på hotellet, hvis du skulle være så uheldig at få stjålet din pung eller miste den på anden vis. Så er det i det mindste ikke alle jeres penge, der går tabt.